AnnonceLuk annonce




Storken er landet i Kalundborg

25-03-2021

De to storke på marken ud for Årbyvej i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den ultimative forårsbebuder er torsdag spottet i Kalundborg. To storke landede over middag på en mark ved Slagelsevej.

To storke har det meste af eftermiddagen opholdt sig på en mark ved Slagelsevej lige over for Årbyvej.

En af TV-Kalundborg's trofaste læsere, kontaktede os lige over middag for at fortælle at der gik to storke på marken lige over for hvor Årbyvej munder ud i Slagelsevej.

Om storkene har været forbi med en levering af en sød pige eller dreng melder historien ikke noget om, men de gik stille og roligt rundt på marken, med enkelte ture ud i søen som er dannet på marken, og en lille flyvetur blev det også til.

Jo, foråret er kommet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0