AnnonceLuk annonce




Storbrand: Alt er væk

30-12-2019

Mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen var mandag morgen fordi brandtomten for at efterslukke. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En voldsom brand lagde søndag eftermiddag og aften en af de store længer på Algestrup Gods i ruiner. Alt er gået tabt i branden.

Mandag morgen da det blev lyst, var det muligt at se hvor store skaderne egentligt er efter den voldsomme brand søndag.

Alt er stort set gået tabt i branden, kun de rå mure står tilbage, alt andet er fortæret af flammerne.

Brandvæsenet blev tilkaldt kl. 15.39 søndag eftermiddag, og da de første brandfolk kom frem til Algestrup Gods i Føllenslev, var flammerne allerede gået gennem taget, og da hele tagkonstruktionen på den store bygning er et stort rum, var der ild i det meste af bygningen på ingen tid, og intet stod til at redde.

Der blev tilkaldt mandskab fra flere stationer under Vestsjællands Brandvæsen, for dels at begrænse skaderne, og for at sikre sig at branden ikke bredte sig til andre bygninger.

Den store længe indeholdt et værksted hvor der bl.a. stod tre biler, som også er blevet flammernes bytte, en jagtstue og to lejligheder.

Værkstedet og jagtstuen er helt væk, den ene lejlighed er helt ødelagt, bl.a. er loftet faldet ned, mens der på den sidste lejlighed er omfattende vandskader.

Branden er startet i værkstedet hvor de tre biler var parkeret, men hvad der har startet branden skal politiets teknikere nu undersøge.

De mange brandfolk kunne forlade stedet kl. 01 i nat, efter en meget lang arbejdsdag.

En tankvogn med to brandfolk mødte så ind igen mandag morgen for at gennemgå brandtomten i dagslys, og lige få efterslukket de få steder hvor der stadig var lidt røg.

Video: Storbrand på Algestrup Gods



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0