AnnonceLuk annonce




Stor udrykning til Equinor raffinaderiet

04-08-2019

Brandvæsenet blev lørdag aften kaldt til Equinor raffinaderiet i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen sendte brandbiler fra stationerne i Kalundborg og Gørlev til Equinor raffinaderiet i Kalundborg, lørdag aften. Heldigvis kunne de mange brandbiler hurtigt returnere igen.

Lørdag aften kl. 18.25, kom der en automatisk brandalarm fra Equinor raffinaderiet i Kalundborg til Vestsjællands Brandvæsen. Det betyder at brandfolk fra stationen i Kalundborg og Gørlev sendes afsted, men de var hurtigt retur på stationerne igen.

Equinor raffinaderiet har deres eget brandvandssystem, og på det var der sprunget et rør, det bevirkede at brandvandspumperne gik i gang, og den ene af pumperne kørte varm og fik udløst den automatiske brandalarm.

De mange brandfolk blev der ikke brug for og de kunne hurtigt forlade raffinaderiet igen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0