AnnonceLuk annonce




Stor renovering af ikonisk bygning

13-05-2020

Medarbejderne fra TG Byg er godt i gang med at renovere Slagelsehus i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Slagelsehus i Kalundborg gennemgår i øjeblikket en stor renovering. Bygningen er mere end 100 år gammel og bygget af Valdemar Henckel, som også stod bag Kalundborg Skibsværft.

Den 102 gamle ejendom Slagelsehus på Slagelsevej i Kalundborg, gennemgår i øjeblikket en stor renovering af bl.a. facaden, en opgave der er lagt i hænderne på murermester Thomas Giese, indehaver af TG Byg i Høng.

For få år siden blev bagsiden af den store ejendom renoveret, hvor facaden blev malet og der blev sat nye vinduer i. Nu er turen så kommet til de to gavle og facaden mod Slagelsevej.

Hele facaden er blevet sandblæst og lige nu er medarbejderne fra TG Byg i gang med at pudse facaden op igen, og i næste uge begynder udskiftning af vinduer og hoveddøre til de tre opgange. Derefter skal ejendommes males gul igen.

Den store ejendom er bygget på kampesten og de har i mange år været malet over, nu er de blevet sandblæst og skal fremover stå naturligt.

TG Byg har også renoveret vaskekælderene så de igen er brugbare, og tre trappeopgange til de i alt 18 lejemål, skal også renoveres og males.

Matador opførte flere ejendomme i Kalundborg

Det var matadoren Valdemar Henckel som tilbage i 1918 lod bygningen opføre. Det er også Henckel som stod bag opførelsen af Pedersminde på hjørnet af Slagelsevej og Holbækvej og Holbækhus på Holbækvej, ligesom det var Henckel som opførte de 100 huse på Slagelsevej, og som stod bag Kalundborg Skibsværft. Det var i øvrigt også Valdemar Henckel som var skyld i at Kalundborg og Omegns Bank krakkede i 1921.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0