AnnonceLuk annonce




Lokal julehjælp er blevet et stort hit

24-11-2016

Der er efterhånden kun få enheder tilbage i julehjælp projektet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lions og Kvickly Kalundborg præsenterede for kort tid siden dette års ’julehjælp’ projekt, hvor borgere har mulighed for at hjælpe lokalt. Projektet er igen i år en succes med stor opbakning fra borgerne.

Det handler om at give en julemiddag til dem, der ikke selv har råd. Projekt julehjælp blev søsat sidste år, og i år er julehjælp projektet dobbelt så stort, dvs at hele 40 familier får hjælp til at holde en juleaften med and, flæskesteg, tilbehør og godter.

”Vi er virkeligt overvældet over den opbakning som kunderne har givet til det her projekt, det er vi meget taknemlige over”, siger Varehuschef Kirsti Thygesen

Der er i alt 200 enheder til salg på tavlen som står i for området i Kvickly varehuset, og der er faktisk kun 26 enheder tilbage, resten er solgt på nuværende tidspunkt, så vil man støtte den gode sag er det nu.

I alt har 62 familier søgt om julehjælp i år, det er 24 mere end sidste år

”Når jeg ser ansøgningerne igennem så er hovedparten enlige med børn, og ved mange af ansøgningerne er det ikke kun økonomien som er problemet, det er familier som også er ramt af sygdom på den ene eller anden måde, og de fleste ansøgere er også kontanthjælpemodtagere”, fortæller Svend Olesen, Lions Kalundborg.

Mere hjælp til sommer

Lions Kalundborg og Kvickly arbejder med endnu et hjælpeprojekt,

”De familier som har svært ved få økonomi til at holde jul, de samme familier har også udfordringer med at komme på sommerferie, derfor arbejder vi på et projekt magen til julehjælpen, hvor det bliver muligt for lokale borgere at sende udvalgte familier på sommerferie”, fortæller formand for Kalundborg Brugsforening, Keld Haapanen. Projektet er stadig på tegnebrættet, bl.a. arbejdes der med at andre lokale virksomheder kan deltage.

Læs også: Julegavmildhed igen i år



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0