AnnonceLuk annonce




Stor opbakning til indsamling

09-09-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Takket være 28 lokale indsamlere blev der søndag den 8. september samlet i alt 36.000 kr. ind i Kalundborg, Jerslev, St.Fuglede og Svebølle. De dedikerede frivillige ringede på hjemme hos borgerne for at samle penge ind til forskning i sclerose. Sygdommen er fordoblet på bare 20 år – men det skal ny forskning nu være med til at stoppe.

28 lokale indsamlere gik i går, søndag, fra dør til dør i kampen mod sclerosem hvor de samlede penge ind til forskning i sclerose. De blev mødt af smilende ansigter, ig fik en fantastisk opbakning og støtte, som resulterede i et indsamlingsbeløb på i alt kr. 36.010. Under overskriften ’Venner og familie mod sclerose’ sendte Scleroseforeningen tusindvis af frivillige folk på gaden i hele landet for at samle ind til den vigtige forskning. 

”Vi er så taknemmelige for den massive opbakning, vi har mødt rundt om i landet. Både fra de mange tusind ildsjæle, der har været på gaden og samle ind - og fra alle de folk, der har åbnet døren derhjemme, og givet et bidrag til vores indsamling. Hvert eneste bidrag tæller i den grad, når vi skal uddele penge til ny, vigtig forskning i sclerose. Det giver både os og alle dem, der har sclerose tæt inde på livet, nyt håb for en fremtid uden sclerose. Tusind tak til alle, der har gået en indsamlingsrute, givet et bidrag og hjulpet med at sprede vores budskab,” siger Klaus Høm, der er direktør i Scleroseforeningen.

Forskning giver håb

Scleroseforeningen uddeler hvert år mere end 12 mio. kr. til danske og internationale forskningsprojekter. Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på bare 20 år, og der kommer fortsat 600-700 nye tilfælde hvert år. Derfor er ny forskning helt afgørende for at stoppe den negative udvikling.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0