AnnonceLuk annonce




Stor opbakning til DM i Skills

08-07-2021

DM i Skills afholdes i Høng i 2022. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det næste DM i Skills bliver afholdt i Høng i 2022. Her skal der  findes en danmarksmester i 48 forskellige fag. Det er flere fag end nogensinde før, og en stigning fra seneste mesterskab i 2020, hvor der blev konkurreret i 45 fag. Opbakningen er således stor.

DM i Skills afholdes næste gang 28.-30. april 2022 i Høng i Kalundborg Kommune. Udover de 48 fag, der konkurrerer om guldmedaljer, kan de forventede 50.000 besøgende opleve 23 forskellige demonstrationsfag, hvilket også er ny rekord og en stigning på fem fra 2020. Mesterskaberne kommer til at finde sted i en række store ”festivaltelte”, da Høng ikke i dag har faciliteter, der kan rumme DM i Skills.

”Der er en kæmpe opbakning til DM i Skills fra stort set alle faglige uddannelser, og at vi kan præsentere et rekordstort antal fag efter et år, hvor vi har været tvunget til at aflyse på grund af Covid-19, er vi virkelig glade for. Det viser også, at der er et stort behov for, at vi kommer ud til de unge og viser dem de mange spændende jobs og muligheder, der ligger i en faglært karrierevej,” siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.

Største DM i Skills i den mindste by

”Vi kommer til at lave det største DM nogensinde næste år – i den mindste by, vi nogensinde har været i. Til gengæld har vi nu muligheden for at lave et festival-område, og det er en styrke, at vi også kan komme udenfor de store byer. Vi kan mærke en stor opbakning fra hele byen, Kalundborg Kommune og Region Sjælland. Det er også vigtigt, fordi vi kommer til at trække gæster fra hele Sjælland,” siger Michael Boas Pedersen, næstformand for SkillsDenmark.

De nye fag, der skal konkurrere for første gang i 2022 er

  • Vejgodstransport
  • Rengøringstekniker
  • Serviceassistent med speciale i virksomheds-service
  • Serviceassistent med speciale i hospitals-service
  • Procesoperatør

DM i Skills er finalestævnet for konkurrencer for de største unge talenter inden for en lang række faglige uddannelser. Over 300 unge fra landets erhvervsskoler konkurrerer om titlen som danmarksmester og muligheden for at blive udtaget til Danmarks skills-landshold, der deltager i europa- og verdensmesterskaberne. Flere af fag-konkurrencerne starter allerede i efteråret 2021 med lokale og regionale mesterskaber, hvor deltagerne kvalificerer sig til DM i Skills.

Konkurrencefag 2022: 

  1. Alubygger
  2. Anlægsgartner
  3. Anlægsstruktør
  4. Autolakerer
  5. Automatiktekniker
  6. Bager
  7. Blomsterdekoratør
  8. Brolægger
  9. Bygningsmaler
  10. Bygningssnedker
  11. Bygningsstruktør
  12. Elektriker
  13. Entreprenørmaskin-mekaniker
  14. Flisemurer
  15. Frisør
  16. Glarmester
  17. Gourmetslagter
  18. Grafisk tekniker
  19. Gulvlægger
  20. Industritekniker
  21. Karrosseritekniker
  22. Klejnsmed
  23. Kok
  24. Konditor
  25. Kosmetiker
  26. Lastvognsmekaniker
  27. Maskinsnedker
  28. Mediegrafiker
  29. Murer
  30. Møbelpolstrer
  31. Møbelsnedker
  32. Personvognsmekaniker
  33. Receptionist
  34. Slagter
  35. Smørrebrød og Catering
  36. Social- og sundhedsassistent
  37. Tagdækker
  38. Teknisk Isolatør
  39. Tjener
  40. Tækkemand
  41. Tømrer
  42. Urmager
  43. VVS-energispecialist
  44. Vejgodstransport (ny)
  45. Rengøringstekniker (ny)
  46. Serviceassistent med speciale i virksomheds-service (ny)
  47. Serviceassistent med speciale i hospitals-service (ny)
  48. Procesoperatør (ny)

Udgået som konkurrencefag: Detailhandel, Kreaturslagter, Blikkenslager.

Demonstrationsfag 2022:

  1. Ambulancebehandler
  2. Flytekniker
  3. Gartner
  4. Handel
  5. Lageroperatør
  6. Landbrug
  7. Landbrugsmaskinmekaniker
  8. Lufthavnsoperatør
  9. Skiltetekniker
  10. Stenhugger
  11. Teknisk designer
  12. VVS-installationstekniker
  13. Værktøjsmager
  14. Skibsmontør (ny)
  15. Finmekaniker (ny)
  16. Mejerist (ny)
  17. Skov- og naturtekniker (ny)
  18. Greenkeeper (ny)
  19. Kranfører (ny)
  20. Detailhandel (tidl. K-fag)
  21. Pædagogisk assistent
  22. Tandklinikassistent
  23. Kreaturslagter (tidl. K-fag)

 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0