AnnonceLuk annonce




Stor markedsdag på Stejlhøjhus

11-06-2019

Gartneriet på Stejlhøjhus har masser af blomster, planter og krydderurter, som sælges til markedsdagen. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Igen i år er der markedsdag på Stejlhøjhus i Kalundborg, hvor man kan købe alverdens ting fra egenproduktion.

Den årlige ’Markedsdag’ på Stejlhøjhus afholdes på lørdag d. 15. juni, og igen i år er der et stort udvalg af planter, blomster og krydderurter, men også keramik, glas, lædervarer, vævede tekstiler, og andet brugskunst.

Alt, hvad der sælges til markedsdagen, er produceret på egne værksteder, men markedsdagen byder også på ’det muntre køkken', hvor der, ligesom sidste år, kan smadres porcelæn i lange baner.

Der vil være mulighed for at købe frokost lækkerier fra Solsikken og Sofievej fra Høng afdelingen står og laver grillpølser, som de besøgende kan købe.

Medlemmer fra hønse og kanin avlerforeningen kikker forbi, hvor der bl.a. bliver hønseskidning og hos kaninforeningen kan man røre og kæle kaniner. 

Markedsdagen byder også på musik som bliver leveret af husets eget band.

Markedsdagen er på Stejlhøjhus på Stejlhøj 2 i Kalundborg, lørdag den 15. juni fra kl. 10-15. 

Stejlhøjhus er en del af Bo & Aktivitet Kalundborg. Bo & Aktivitet Kalundborg yder bo- og dagtilbud til voksne handicappede inden for specialområdet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0