AnnonceLuk annonce




Stor interesse for billetter til ældrefesten

14-10-2018

Niels-Erik Sørensen, formand for H.F. Vestsjællands Venner, er klar med billetterne til ældrefesten 2019. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Billetterne til næste års ældrefest i februar måned er snart klar til slag, og interessen har på forhånd været stor.

H.F. Vestsjællands Venner står endnu engang i spidsen, når der torsdag d. 7. februar 2019, afholdes ældrefest.

Til næste års ældrefest er posen blevet rystet og bestyrelsen har besluttet af ældrefesten afholdes i Hvidebækhallen.

Billetterne sættes til salg d. 1. november, og interessen er allerede stor for at sikre sig en af de 600 billetter som sættes til salg.

”Der er stor interesse for billetterne i år, det er sådan at Ole P. Nielsen allerede har bestillinger på ca. 80 billetter i Jerslev området, og mange har ringet til mig og spurgt, hvornår kan vi købe de billetter til ældrefesten,” fortæller Niels-Erik Sørensen, formand for H.F. Vestsjællands Venner, og fortsætter,

”Vi har før solgt alle billetterne på 14 dage, vi er klar til en forrygende dag, så alle kan godt begynde at glæde sig, nu må vi se når vi kommer i gang.”

Underholdningen har været på plads i et stykke tid, årets hovednavn bliver partykongen Johnny Reimer, endvidere underholder Butterflies og Rasmus Krogsgaard.

Mad fra Kim Kok

Maden til ældrefesten er i år lagt i hænderne på Kim Kok, Ubby, som serverer maden af tre gange, først serveres en tallerken med sild og æg, derefter kommer en ny tallerken med to flotte stykker smørrebrød og ost og kiks, inden der kommer kaffe og luksus kringle. Kvickly i Kalundborg er sponsor for kringlen.

Arrangementet afholdes sammen med Fuglede IF, som har mange års erfaring med at holde store halfester, klubben skal bl.a. stå for at lave kaffen til de omkring 600 gæster som arrangørerne forventer til festen.

Billetterne til næste års ældrefest sælges fra d. 1. november følgende steder: Kvickly og Meny i Kalundborg , Dagli Brugsen i Tømmerup og i Snertinge , LokalBrugsen i Rørby , SuperBrugsen i Svebølle og hos Ugebladet Vestsjælland i Høng Centret og endelig hos Ole P. Nielsen i Ubby og Jerslev området .



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0