AnnonceLuk annonce




Stor interesse for ’Musik i Gryden’

03-01-2017

Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Arrangøren bag ’Musik i Gryden’, SBK Event, har nu offentliggjort det tredje og sidste navn til sommerens musikfest på Møllebakken, og der er allerede rift om billetterne.

Evig sol, fest og fede hits, så kort og præcist kan man beskrive Zididada med den altid storsmilende og karismatiske Jimmy Bacoll i front. Lørdag d. 17. juni går Zididada på scenen som det sidste band til musik arrangementet ’Musik i Gryden’ på Møllebakken, dermed er alle tre navne nu offentliggjort til ’Musik i Gryden’.

De 500 gæster som sidste år gæstede ’Musik i Gryden’ vil nikke genkendende til Jimmy Bacoll, der også er i front for Everybody’s Talking, som i 2016 spillede på Møllebakken.

Søren Bank Knudsen fra SBK Event har tidligere løftet sløret for de to øvrige navne, nemlig Jacob Dinesen og Hanne Boel, førstnævnte er et af de hotteste navne lige nu, og også Hanne Boel er særdeles populær, ikke mindst efter hendes medvirken i Toppen af Poppen.

Stor interesse

Billetsalget til ’Musik i Gryden’ starter d. 1. februar, men der er allerede stor interesse for arrangementet og mange har på forhånd reserveret billetter, oplyser arrangør Søren Bank Knudsen.

Der er i alt 500 billetter til salg.

Billetter kan købes hos Punkt 1, Stejlhøj i Kalundborg og på www.sbkevent.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0