AnnonceLuk annonce




Billedserie: Stor interesse for Fodbold Fitness

25-04-2021

Af Jens Nielsen

Rørby-Værslev IF var lørdag klar med et helt nyt tilbud, Fodbold Fitness for kvinder. 20 mødte op til den første træning.

Fodboldafdelingen i Rørby-Værslev IF havde lørdag inviteret til Fodbold Fitness for kvinder, et helt nyt tilbud som er blevet populært andre steder.

Og meget tyder på, at det også bliver en succes i Rørby-Værslev IF. Hele 20 kvinder mødte op til den første træning for at kombinere fitnesstræning og leg med en fodbold.

”Jeg er meget tilfreds med fremmødet, og man kan høre hvordan de hygger sig, her er masser af grin og godt humør”, sagde Thomas Djernis, der er formand for fodboldafdelingen i Rørby-Værslev IF.

Andreas Larsen, Fodbold Fitness instruktør fra DBU guidede deltagerne gennem øvelserne, og han kommer igen allerede på tirsdag kl. 18.30 hvor der igen er Fodbold Fitness på boldbanerne på Mogensbanke 2 i Rørby, og hvor dem som ikke nåede at være med i lørdags, også er meget velkomne.

Det er frisk luft ude i det fri, bevægelse og socialt samvær, det er omdrejningspunktet for Fodbold Fitness, og hvor fodbolden indgår i flere af øvelserne.

Der var selvfølgelig også tid til pauser mellem øvelserne og her havde SuperBrugsen i Ubby sørger for frugt og drikkelse.

Rørby-Værslev IF tilbyder, at man kan dyrke Foldbold Fitness resten af sæsonen helt frem til sommerferien for bare 20 kroner, så kan alle vist være med.

I første omgang er Fodbold Fitness holdet for kvinder, men det er planen at der også vil blive et hold for mænd.

Fodbold Fitness er en del af det store samarbejde mellem DGI og DBU kaldet "Bevæg dig for livet - Fodbold", som har til formål at få endnu flere danskere til at blive glade for at motionere.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0