AnnonceLuk annonce




Støtter afdeling for for tidligt fødte børn

17-01-2021

Thomas Gustafsson samler penge ind til Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus, et projekt som Klaus Mourits Erck Nielsen, indehaver af Kalundborg Energi & Handel, støtter op om. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Energi & Handel støtter op om motionscykelrytter, som samler penge ind til afdelingen på Holbæk Sygehus for for tidligt fødte børn.

I juni måned deltager motionscykelrytter Thomas Gustafsson i et af verdens hårdeste endags motionscykelløb, La Marmotte i Frankrig, med bl.a. 21 serpentiner sving op til toppen af Alpe d’Huez.

Thomas Gustafsson regner med at cykle omkring 4000 km. som træning inden løbet, og for at motivere sig selv, har han fået en række firmaer til at støtte med en krone pr. kørt kilometer. Penge som ubeskåret går til Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus (for tidligt fødte børn).

En af de otte sponsorer som støtter op om det gode projekt, er Kalundborg Energi & Handel.

”Der er så mange som støtter op om børn med kræft, men der er jo andre steder hvor det kan være mindst lige så alvorligt, derfor giver det mening for os at støtte op om projektet, som kan være med til at forsøde tilværelsen for de familier som er indlagt,” siger Klaus Mourits Erck Nielsen, indehaver af Kalundborg Energi & Handel.

Thomas Gustafsson har selv stiftet bekendtskab med Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus da datteren blev født.

”Der er bl.a. et fælles opholdsrum hvor der bare er et par sofaer, så mit håb er, at jeg kan samle penge ind til fx en fladskærm, et spilkonsol- og brætspil, som søskende kan underholde sig med mens mor og far tager sig af den for tidligt fødte,” siger Thomas Gustafsson.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0