AnnonceLuk annonce




Stilladsfirma har købt 10.000 m2 erhvervsgrund

26-01-2017

Den 10.000 m2 store erhvervsgrund på Flakagervej er solgt til Jerslev Stilladsservice. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 10.000 m2 stor erhvervsgrund på Flakagervej, Kalundborg, er solgt til Jerslev Stilladsservice, som nu etablerer en Kalundborg afdeling.

Det lokale stilladsfirma, Jerslev Stilladsservice, på Industrivej i Ubby, etablerer nu en afdeling i Kalundborg. Firmaet har netop købt en 10.000 m2 stor erhvervsgrund på Flakagervej 36 i Kalundborg. Erhvervsgrunden ligger på området bag genbrugscentralen på Asnæsvej og Ingo tankstationen på Hareskovvej.

”Vi har købt erhvervsgrunden for at etablere en Kalundborg afdeling, på den måde kommer vi tættere på virksomhederne i Kalundborg, det bliver nemmere at få delt materiellet op, så pladsen i Ubby bliver til vores kunder i byggebranchen, mens afdelingen i Kalundborg bliver til industrien”, fortæller Dennis Busk, medindehaver af Jerslev Stilladsservice.

Entreprenører er allerede i gang på den nye plads hvor der skal lægges 2500 m2 fliser og opstilles en 1000 m2 stor telthal.

Jerslev Stilladsfirma skal selv bruge omkring 5000 m2 af den store erhvervsgrund, og overvejer at leje resten ud til andre firmaer.

Jerslev Stilladsfirma, der også en afdeling i Hedehusene, beskæftiger i alt mellem 80 og 100 medarbejdere, alt efter årstiden.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0