AnnonceLuk annonce




Drenge kastede sten mod bus på Klosterparkvej

19-12-2016

Af Jens Nielsen

En kvindelig buschauffør var fredag først på aftenen udsat for en ubehagelig oplevelse da drenge kastede sten mod bussen.

Fredag kl. 17.42 anmeldte en 52-årig, kvindelig buschauffør meget forskrækket, at en dreng havde kastet sten mod bus rute 552 på Klosterparkvej, hvor hun netop var startet fra en vendeplads ved en skole.

Drengen, der havde stået sammen med tre andre drenge, trådte pludselig ud på vejen og kastede sten mod frontruden samt forreste dør på bussen.

Begge ruder knustes, hvorefter stenkasteren sammen med de tre andre løb fra stedet i ukendt retning.

Ingen kom til skade som følge stenkastene, der blev forøvet af en dreng, 12-15 år, 160-165 cm høj, spinkel af bygning og med etnisk oprindelse fra Afrika. Politiet optog en anmeldelse om hærværk, men fandt hverken stenkasteren eller de øvrige drenge i området.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket gruppen af drenge, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0