AnnonceLuk annonce




Status på drabssag i Mullerup

11-07-2018

Politiet foran huset i Mullerup, hvor den 29-årige blev skudt og dræbt i søndags. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 29-årige mand, der blev dræbt søndag den 8. juli om morgenen på en adresse i Mullerup, er nu obduceret.

Obduktionen har vist, at den 29-årige er død af indre blødninger som følge af, at han blev ramt af flere skud. 

Politiet takker for de mange henvendelser fra borgere i forbindelse med sagen. Politiet er fortsat interesseret i at høre fra borgere, der har oplysninger, og man henstiller til, at man ringer på 114, hvis dette er tilfældet.

Læs også Drabssag: Flere adresser ransaget og Video: 29-årig dræbt af skud

Der er siden anmeldelsen efterforsket grundigt omkring drabet, og det er politiets vurdering, at der er tale om et opgør i det kriminelle miljø. Politiet har dog ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket, men melder ud, når de kan fortælle mere om efterforskningen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0