AnnonceLuk annonce




5 stærke dage med 500 tilbud

14-06-2020

Sælger Kenneth Slot fra Stark Kalundborg er, sammen med det øvrige personale, klar til 5 stærke dage. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stark Kalundborg inviterer områdets håndværkere til 5 stærke dage i hele næste uge, hvor der er hele 500 gode tilbud fra 47 forskellige leverandører. Fredag byder Stark på en pølse.

Omkring 1200 håndværkere plejer at kikke forbi når Stark Kalundborg inviterer til håndværkermesse en enkelt dag om året, men på grund af corona situationen bliver der ingen håndværkermesse i år, men håndværkere og private som gerne vil have det gode værktøj, skal selvfølgelig ikke snydes for de gode tilbud, derfor inviterer Stark Kalundborg i hele næste uge, fra d. 15. til d. 19. juni til det de kalder 5 stærke dage, hvor der er 500 gode tilbud fra 47 forskellige leverandører.

”Vi oplever at omkring 1200 kunder kikker forbi den ene dag om året hvor vi afholder håndværkermesse, og det kan vi ikke forsvare som situationen er lige nu, derfor bliver håndværkermessen nu delt ud over 5 dage, på den måde fordeler vi kundernes besøg over hele ugen,” fortæller trælastdirektør Jens-Erling Riise Larsen fra Stark Kalundborg.

5 stærke dage rummer alt i værktøj, lige fra boremaskiner til blandemaskiner, højtryksrensere, maling, arbejdstøj, sikkerhedssko, og står man lige og mangler en æske skruer eller et par arbejdshandsker, så er der også et godt tilbud at hente der, kort sagt, der er alt hvad håndværkeren har brug for.

Specialister fra de mange leverandører vil være tilstede i løbet af ugen, for at vejlede kunderne.

Fredag byder Stark Kalundborg på en pølse fra pølsevognen i tidsrummer mellem kl. 10 og 14.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0