AnnonceLuk annonce




Staldbygning og lade brændte ned til grunden

08-04-2019

En staldbygning og en lade brændte ned til grunden lørdag sidst på eftermiddagen. Foto: Johnny Pedersen, skadestedsfotograf.dk

Af Jens Nielsen

Lørdag sidst på eftermiddagen brændte en staldbygning og en lade ned til grunden ved Ruds Vedby.

Lørdag sidst på eftermiddagen blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til gårdbrand på Kragevigvej i Ruds Vedby, blot 500 meter fra kommunegrænsen mod Sorø Kommune.

En staldbygning var helt overtændt da brandfolkene kom frem. Branden bredte sig også til en lade, og trods brandvæsnets indsats nedbrændte begge bygninger, hvor der ikke var nogen dyr til stede.

Heller ikke nogen personer kom til skade ved branden, som måske kan være startet, efter at en 77-årig mand fra Ruds-Vedby kort før brandens opståen havde brændt haveaffald af tæt på de nu nedbrændte bygninger.

Gløder og gnister fra bålet med haveaffaldet kan måske have antændt bygningerne, idet vinden på brandtidspunktet kunne føre eventuelle gnister ind over bygningerne. Politiet undersøger nu brandårsagen nærmere for at kunne afgøre, om den 77-årige har foretaget bålafbrændingen uden at udvise den fornødne forsigtighed i forbindelse hermed.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0