AnnonceLuk annonce




Stak af fra politiet og kørte galt

04-05-2020

Af Jens Nielsen

En personbil kørte galt søndag først på aftenen, da føreren prøvede at stikke af fra politiet.

Søndag aften kl. 18.54 forsøgte en patrulje fra politiet at stoppe en personbil i en rutinekontrol, men føreren ønskede tilsyneladende ikke at tale med politiet, og stak af.

Efter en kort biljagt kørte personbilen galt på Hestehøje i Raklev, hvor bilen endte i en have.

Føreren af bilen stak efterfølgende af fra stedet, og er endnu ikke fundet.

Bilen er ejet af en 37-årig mand fra Mørkøv, og er ikke meldt stjålet.

Midt- og Vestsjællands Politi forsøger nu at få fat i bilejeren for at høre om bilen har været lånt ud.

I forbindelse med uheldet skete der skade på en hæk og et træ.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0