AnnonceLuk annonce




Stafet For Livet var en succes

21-06-2019

Stafet For Livet blev afholdt i Munkesøen i Kalundborg slut maj, og der har netop været afholdt evalueringsmøde på arrangementet. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Styregruppen i Stafet For Livet har netop afholdt evalueringsmøde, og de er meget tilfredse med udfaldet af årets Stafet For Livet i Munkesøen i Kalundborg, der har givet et godt overskud og glade deltagere.

Der har for knap en måned siden været Stafet For Livet i Munkesøen i Kalundborg, hvor omkring 600 mennesker gik og løb for at sætte fokus på cancer, men også for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, hvilket man må sige lykkedes. I alt var overskuddet på 171.000 kr. mod 135.800 kr. i 2018. Det betyder, at styregruppen i Stafet For Livet i Kalundborg er tilfredse.

Et godt resultat

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi havde godt 600 deltagere, og en stor flok af velvillige sponsorer, uden dem kan det ikke gøres, så vi er meget taknemmelige for, at alle har bakket op i den grad, som tilfældet er,” siger formand for styregruppen, Ole Lauritzen.

Ole Lauritzen fortæller også, at der generelt er stor tilfredshed med arrangementet:”Vi har netop fået evaluering-skemaerne gået igennem, og der er stor tilfredshed med arrangementet helt generelt. Folk er glade for stedet, og tilfredse med den noget blandede underholdning, vi havde i år, hvilket var langt mere end sidste år. VI havde jo fx en tryllekunster hernede, der var ansigtsmaling, der blev danset zumba og der var både rock musik og stille musik. Endelig var folk meget glade for den mad, der kunne bestilles.”

Kommer tilbage næste år

Der var godt 40 fightere med til Stafet For Livet i år, og allerede på nuværende tidspunkt har ca. 80 pct. af dem tilkendegivet, at de også er med næste år. Ligeså har rigtig mange af de 600 deltagere sagt. 

”Vi har fundet det leje, vi skal ligge på, hvilket vil sige en 500-600 deltagere, og stedet er også perfekt for os. Endelig er vi alle glade for, at hele styregruppen har valgt at være med næste år også. Vi har en virkelig god gruppe, der har det sjovt og hyggeligt sammen, når vi lavet arrangementet,” fortæller Ole Lauritzen.

Næste år kommer Stafet For Livet igen til Kalundborg, denne gang den 16.17. maj.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0