AnnonceLuk annonce




Stadig muligt at gå i biografen og til koncert

27-10-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Statsminister Mette Frederiksen afholdte pressemøde fredag aften, hvor der atter kom nye restriktioner på mange områder grundet det voksende smittetal i Danmark. Men reglerne er kun ændret på ét område, når vi taler om biograf, koncerter og foredrag

De nye restriktioner, der trådte i kraft mandag og de sidste på torsdag, forandrer imidlertid ikke meget for biografgængere eller koncertgæster. Man kan stadig gå i biografen og tage til en koncert. Reglerne har kun ændret sig på en front, og det er, at man skal bære mundbind, når man går ind og ud fra biografen eller stedet, hvor koncerten holdes. Dvs. man kan tage sit mundbind af, ganske som på en restaurant, så snart man sætter sig på sin plads i biografen eller til koncerten.

Folk ved ikke, at man stadig kan gå i biografen og til koncert

Hos Kino Den Blå Engel kan man godt mærke, at folk er lidt tilbageholdende med at gå i biografen netop fordi, mange er i tvivl om, hvad reglerne er, og mange tror, at man nu kun må være ti i biografen. Men således forholder det sig ikke. 

”Man må stadig være det samme antal i biografen, som i sidste uge, hvor vi selvfølgelig også overholdte sundhedsstyrelsens retningslinjer. Den egentlige forskel er altså kun, at man skal bære mundbind, når man træder ind i biografen eller på koncertstedet, som fx kunne være her eller i Kalundborg Hallerne, hvor vi også har afholdt nogle af vores koncerter netop grundet corona,” fortæller Annette Sønder Nielsen.

Morten og Trine Nystrup, der ejer værtshuset ’Kontoret’ og Postgaarden Kalundborg Event- og Musikhus, kan også mærke, at folk er forvirrede omkring, hvad reglerne er. Mange tror, at de også her, kun må være ti personer, hvilket ikke er korrekt.

De samme regler gør sig gældende som hidtil, forskellen er blot, at man nu bærer mundbind, når man ankommer til koncerten, foredraget etc., men så snart, at man sætter sig på sin tildelte plads, kan man tage mundbindet af, og kun være nødt til at tage det på, hvis man rejser sig for fx at gå på toilettet eller købe noget i baren. Det samme gør sig gældende på Kontoret.

”Vi møder mange hver dag, der er forvirrede over reglerne, og det kan jeg godt forstå. Men det betyder desværre også, at folk holder sig hjemme, fordi de tror, at vi ikke må være mere en ti personer fx på Kontoret. De samme regler gør sig gældende, på nær mundbindet, for vores branche, som før statsministeren lavede yderligere restriktioner i fredags. Vi må stadig være op til 500 personer alt efter, hvor mange kvm, man har. Dvs. på Postgaarden må vi være max 153 mennesker til fx et foredrag eller en koncert, og på Kontoret må vi være 67 mennesker indenfor og 94 ude i gården. I gården skal man ikke bære mundbind, fordi det er udenfor. Indenfor bærer man mundbind, når man rejser sig og går rundt, men ikke når man sidder på en stol,” fortæller Morten Nystrup, der håber, at folk fortsat vil komme til de forskellige arrangementer, når det nu er muligt at overholde alle restriktioner.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0