AnnonceLuk annonce




Stadig mulighed for vingaver og take away

13-12-2020

Tina Thrysøe (tv) og Betina Newberry på gårdspladsen ved Dyrehøj Vingaard og Café Dyrehøj. Arkivfoto: Gitte Korsgaard. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

COVID-19 har sat en stopper for mange arrangementer på Dyrehøj Vingaard samt på Café Dyrehøj, men det betyder ikke, at vinbutikken ikke har åbent. Ligeså er der stadig Take Away hos Tina Thrysøe på Café Dyrehøj. 

Der plejer at være sort af mennesker, når Dyrehøj Vingaard inviterer til julemarked en weekend op til jul. I år er alt dog anderledes grundet COVID-19. Men jul bliver det uanset, og butikken på vingården har udvidede sine åbningstider, så man kan kigge forbi, og købe både jule-, mandel- og værtindegaver uden at stå i kø. Ligeså er der lækker ost at købe fra den fine pop up osteforretning på vingården.

”Vi holder mere åbent i julen, end vi plejer. Vi kan jo ikke så meget andet, og på den måde har folk mulighed for at komme forbi, ønske glædelig jul og købe en jule- eller adventsgave uden at stå i kø og dermed være tæt på andre mennesker. Udover at vi selvfølgelig har en masse vin, gin og portvin, sælger vi også ostepakker fra vores pop up osteforretning. Vi havde jo egentlig en masse arrangementer, men sådan bliver det ikke i år,”siger Betina Newberry fra Dyrehøj Vingaard.

Kunst og nisser under samme tag

I stuehuset er der udstillet brugskunst, herunder nisser, og Galleri Gry har en masse fin kunst på væggene, som også er til salg. Udenfor står Team Rynkeby Kalundborg og sælger brændte mandler til fordel for kræftramte børn.

Dyrehøj Vingård har i øvrigt flere gange vundet præmier for deres vine, for nylig i en tysk konkurrence, hvor deres RÖS Souvignier Gris Orange 2018 og den søde dessertvin RÖS Solaris og Muscaris 2019 blev præmieret.

Take Away fra Café Dyrehøj

På Café Dyrehøj har man måtte aflyse de sidste af årets arrangementer, herunder fredagens tapas aften. Men der er stadig mulighed for take away i denne wekeend, og den næste lige så fra torsdag. Julebuffet kan bestilles frem til den 20. december, og nytårsmenuen skal bestilles senest den 28. december. 

”Denne weekend er der mulighed for take away efter frokostkortet, men næste weekend bliver det en juleret, som vi beslutter netop for at undgå madspild. Det håber vi, at kunderne forstår. Men generelt har vores kunder været virkelig søde til at støtte op og ligeledes været gode til at overholde alle restriktionerne, når de var herude for at spise.  Fx hentede alle de gæster, der skulle have været til tapas aften i går, deres tapas anretning med hjem i stedet, og på den måde undgik vi at stå med en masse mad, der ikke blev spist. Det var så fint gjort,” fortæller Tina Thrysøe fra Café Dyrehøj, og slutter: ”Jeg vil gerne anbefale, at folk, hvis de har mulighed for det, køber gavekort til fx jule- og mandelgaver hos de forskellige små steder for, at støtte op om en branche, der virkelig har det svært lige nu.”


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0