AnnonceLuk annonce




Stadig billetter til Lilholt Trio

14-02-2018

Kristian Lilholt Trio underholder i Kalundborg på tirsdag. 

Af Jens Nielsen

Kristian Lilholt Trio vækker glæde og begejstring overalt med deres varme og underholdende koncerter. Efter mere end 800 koncerter i ind og udland, er trioen et yderst velfungerende og charmerende koncertbekendtskab. På tirsdag besøger trioen Kalundborg.

Kristian Lilholt fyldte 60 år i 2016, og det fejrede han med en superflot, dobbelt ‘2016’ udgivelse, nye sange og ny instrumentalmusik nedfældet i en 40 siders rigt illustreret bog.

Den nye musik cementerer, hvad vi allerede véd. Kristian er ganske enkelt en fremragende musikmager. Om det er sange eller instrumentalmusik, så er det svært ikke at blive ramt i hjertet af hans varme, lødige og vedkommende menneskemusik.

Kristian Lilholt Trio underholder i Kino Den Blå Engel, tirsdag den 20. Februar, kl. 20, og der er stadig billetter at få til koncerten, oplyser Medindehaver Brian Sønder Andersen.

De fleste er også godt klar over, at nogle af hans bror Lars Lilholts allerstørste hits er komponeret af Kristian.

Trioen Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen er i stand til at spille sig rundt i det meste af Kristian Lilholts mangefarvede musikalske palet. Lasse Jørgensen kan spille på det meste, og Idas varme stemme er prikken over det berømte i.

Kristian Lilholts koncerter er som regel lange - for når først de er i gang, er der ingen der ønsker, at de skal stoppe igen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0