AnnonceLuk annonce




Spritbilist skyld i voldsom ulykke

04-11-2019

Den 39-årige måtte skæres fri for at komme ud af bilen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 39-årig mand fra Kalundborg var spirituspåvirket, da han sent fredag aften ramte to andre bilister på Holbækvej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politi, brandvæsen og flere ambulancer blev sent fredag aften kaldt til et voldsomt færdselsuheld på rute 23, lige efter krydset ved Tingvejen.

Her var en 39-årig mand kørt over i modsatte vejbane og ramte her to andre biler, som kom kørende fra Holbæksiden.

Der skete omfattende skader på alle tre køretøjer, og den 39-årige endte i grøften og måtte skæres fri af Vestsjællands Brandvæsen.

Ulykken skyldes formentligt uopmærksomhed eller også er den 39-årige faldet i søvn, men politiet er sikker på at han var påvirket af spiritus, og derfor er der udtaget en blodprøve på sygehuset til bestemmelse af promillen.

Den 39-årige mand er indlagt med brud på benene, mens de to øvrige i færdselsuheldet, en 53-årig kvinde og en 29-årig mand, er sluppet fra uheldet med knubs.

Holbækvej var spærret for trafik i godt en time, oplyser politiet.

Video: Tre biler i voldsomt færdselsuheld



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0