AnnonceLuk annonce




Spirituspåvirket kvinde kørte i grøften

30-10-2020

Af Jens Nielsen

En 44-årig kvinde måtte sande, at det kan være svært at holde bilen på vejen når man er påvirket af spiritus.

Torsdag aften kl. 20.20 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist var kørt i grøften i et solouheld på Hovvej i Ubby.

På uheldsstedet fik politiet kontakt til en 44-årig kvinde fra Kalundborg, som var påvirket af spiritus.

Hun blev derfor sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet, som den 44-årige slap uskadt fra.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0