AnnonceLuk annonce




Spillede høj musik og fik beslaglagt musikanlæg

29-06-2020

Af Jens Nielsen

Kvinde fik sit musikanlæg beslaglagt af politiet da hun ikke fulgte politiets første henstilling.

Lørdag aften kl. 23.55 fik politiet en anmeldelse om musik til ulempe fra en adresse i Svebølle, hvor en 53-årig kvinde fra Svebølle boede.

En patrulje kørte forbi adressen, hvor kvinden blev vejledt om gældende regler og bedt om skrue ned.

Hun blev orienteret om, at hun kunne risikere at få musikanlægget beslaglagt, hvis musikken fortsatte.

Politiet forlod herefter stedet, men måtte kl. 01.50 retur til Svebølle, idet lydstyrken for musikken igen var skruet op, så musikken var til væsentlig ulempe for omkringboende.

Politiet sigtede nu den 53-årige kvinde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at spille musik så højt, at det var til væsentlig ulempe for omkringboede.

Samtidig beslaglagde politiet hendes musikanlæg, som hun senere kan få genudleveret.

I nærmeste fremtid kan hun forvente at høre nærmere fra politiet, når afgørelsen er truffet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0