AnnonceLuk annonce




Spildag - byg bro med brikker

05-02-2020

kontakt@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 15. februar er der gratis spildag og pizza på Ubby Bibliotek.

Lørdag i vinterferien bliver der spillet spil til den store guldmedalje på Ubby Bibliotek, hvor der også er tag selv-buffet ‒ og pizza til slut. Faktisk er det sjette gang, at Ubby Bibliotek, i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd, afholder spildag. Så er man en rigtig spillefugl, og har lyst til ny inspiration, når familien skal hive brætspillene frem, er det måske en god idé at møde op lørdag den 15. februar kl. 10-13 på Ubby Bibliotek. 

Den lokale brætspilsekspert Peter Michaelsen, og andre frivillige spilentusiaster giver korte oplæg og sætter gang i spillene. Man bliver introduceret til mange forskellige spil, som alle kan spilles efter en introduktion på 1-3 minutter. Her er både de kendte spil og nye, anderledes spil, som udvider dit repertoire. Et spil varer typisk fra 10 - 20-25 minutter. Undervejs vil der være tag selv-buffet med saft og juice, samt frugt til deltagerne under hele forløbet. Der sluttes af med pizza. 

Den første brætspilsdag i Ubby blev afholdt d. 14. oktober 2017. Temaet var: ”Byg bro med brikker” – og de fleste af de udvalgte spil var brobygningsspil som Twixt, Lines of Action, Hex, Havannah, Atoll, Wings, Trax og Gonnect. Også spillene Go og Othello blev præsenteret ‒ to spil, hvor det gælder om at erobre det største territorium på brættet. 

Tilmelding senest den 14. feb. kl. 8 via www.kalundborgbib.dk eller ved personlig henvendelse på et af Kalundborg Biblioteker.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0