AnnonceLuk annonce




Spil online banko hver mandag

26-10-2020

Af Jens Nielsen

H. F. Vestsjællands Venner er sammen med TV-Kalundborg igen klar med online bankospil, mandag d. 2. november kl. 18.30.

I foråret da coronapandemien lukkede landet ned startede H. F. Vestsjællands Venner i samarbejde med TV-Kalundborg.dk online bankospil, hvor deltagerne sidder hjemme i deres egne stuer med bankoplader og kaffekopper, og så bliver selve bankospillet livestreamet.

Nu er landet delvis lukket ned igen, der er krav om mundbind og der må kun forsamles 10 personer ad gangen, derfor er det igen tid til online banko, og her er der ingen krav om mundbind.

Niels-Erik Sørensen, formand for H.F. Vestsjællands Venner vil toner frem på folks computere, telefoner og tablets, klar til at læse banko tallene op, og når der så er banko, så tager man sin telefon og ringer.

Præmier for 7.000 kr. hver gang

For at deltage i onlinebankospillet skal man købe et eller flere bankohæfter med hver 10 spil, i kiosken i Kvickly eller Meny eller hos Gørlev Legetøj, Algade 23, Gørlev.

Prisen for hvert bankohæfte er kr. 75,-, og der kan købes alle de bankohæfter man har lyst til.

Der spilles så 10 spil, og der er præmie til første deltager i hvert spil med en fuld række som kommer først igennem på telefonen, som vinder kr. 200,- og så er der præmie til fuld plade i hvert spil, her er præmien på kr. 500,-

Så i alt er der præmier i bankospillet for hele 7.000 kr. hver gang, der udbetales som gavekort til henholdsvis Meny og Kvickly i Kalundborg.

Bankohæfterne er allerede til salg i både Meny og Kvickly i Kalundborg, samt hos Gørlev Legetøj i Gørlev.

Selve bankospillet livestreames på TV-Kalundborg.dk, så deltagerne går ind på nyhedssiden TV-Kalundborg.dk og trykker sig ind på bankobilledet, så begynder spillet, første gang mandag d. 2. november kl. 18.30

For at deltage i bankospillet er det et krav fra spillemyndighederne at man er medlem af H. F. Vestsjællands Venner, er du ikke allerede medlem, så send kr. 10,- på mobilpay til nr. 28 90 75 26, så er du medlem det næste år.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0