AnnonceLuk annonce




Spil golf for et godt formål

12-06-2019

Til Pink Cup i Kalundborg kan alle kvinder og mænd deltage. Match-fee går ubeskåret til det gode formål. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Dameklubben i Kalundborg Golfklub inviterer til Pink Cup lørdag den 22. juni i Kalundborg Golfklub.

Der er Pink Cup til fordel for kampen mod brystkræft i Kalundborg Golfklub lørdag den 22. juni. Matchen er en del af en landsdækkende turnering, der spilles for 17.år i træk i golfklubber over hele landet. Der er totalt indsamlet knap 39 mio. kr. ved Pink Cup igennem alle årene.

Forberedelserne til matchen er i fuld gang med mange aktiviteter, der alle har til formål, at samle så mange penge ind, som muligt til Kræftens bekæmpelse. Mange lokale i Kalundborg sponsorer præmier til Pink Cup, og der er ligeledes fine præmier til de bedste i matchen, der er sponsoreret af Headpro træner fra Værløse golfklub.

Der sælges lotteri, og igen i år har Golfklubben fra Kræftens bekæmpelse modtaget et kunsttryk, som er sat på ’løbende aktion’. I år er kunsttrykket lavet af Peter Bastian, der mest er kendt som musiker. Desuden doneres et billede af Tove Huniche, der er golfspiller i Kalundborg Golfklub. Disse vil kunne ses i klubhuset, hvor der kan ’bydes’ på dem. Udtrækning af gevinster og afslutning af auktionen foregår umiddelbart efter matchen.

Der er brug for pengene

Der er brug for pengene, for hvert år dør omkring 1.200 kvinder af brystkræft. Chancen for at overleve brystkræft er dog steget støt gennem de senere år, takket været forskning i sygdommen. Forskning, som de indsamlede penge fra Pink Cup- matcherne bidrager til.

Til Pink Cup i Kalundborg kan alle kvinder og mænd deltage. Match-fee går ubeskåret til det gode formål. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 20. juni kl. 12. Tilmelding foregår på liste i klubben eller i Golfbox.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0