AnnonceLuk annonce




Spejderne lærer om affald og genbrug

13-06-2021

De grønne pigespejdere lærer om affald og genbrug. Privatfoto.

kontakt@-tv-kalundborg.dk

De grønne pigespejdere i Kalundborg har igennem foråret arbejdet med miljømærket, og derfor bl.a. samlet affald. 

De startede med at samle skrald fra hytten på klosterparkvej 51 og ned til Rema 1000. Skraldet blev sorteret af pigespejderne, så det kunne komme i de rette containere på genbrugspladsen. 

De grønne pigespejdere ville gerne afslutte projektet med at besøge en genbrugsbutik, og kontaktede derfor Betina Daugaard fra projekt Tryghed og Trivsel, for at høre om de måtte komme og besøge genbrugsbiksen, som ligger i Sct. Olaiparken og bliver drevet at frivillige. Det måtte de, og Jane Prip, der bestyrer genbrugsbiksen, fortalte om, hvordan butikken fungerer, og hvilke ting man kan genbruge.

Smutterne (de 7-10 årige spejderpiger) fik lækker lagkage og sodavand, som Jane Prip havde lavet, og alle fik en lille ting med hjem. Da smutterne skulle tilbage til spejderhuset, skulle de lige sortere det affald, som kagespisning gav. Lederen Susan og smutterne kiggede på symbolerne på skraldespandene, og snakkede om, hvor de forskellige ting skulle være. Hvad var pap og hvad var plastik. Der var ydermere en gættekonkurrence om, hvad ting kan genanvendes til, og der var mange forslag og idéer.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0