AnnonceLuk annonce




Speedwaytalent vandt int. løb i Tjekkiet

30-09-2018

Patrick Hansen, talentfuld speedwaykører fra Jerslev. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den talentfulde speedwaykører Patrick Hansen fra Jerslev vandt lørdag den 44. udgave af Golden Ribbon i Tjekkiet.

Det blev til en samlet sejr i den 44. udgave af Golden Ribbon, til lokale Patrick Hansen fra Jerslev, i Tjekkiet lørdag aften.

Løbet er for U-21 kørere og har samme status for de unge speedwaykørere som ’Den Gyldne Hjelm’ har for seniorrækken.

Patrick Hansen har ellers været sat lidt ud af spillet her i efteråret, først styrtede han til VM for hold i august måned, og for to uger siden var han igen uheldig og havde et voldsomt styrt hvor han blev slået bevidstløs, og først vågnede op næste morgen, men det unge talent var igen klar ved startsnoren da der fredag blev kørt sidste afdeling af VM og lørdag blev kørt Golden Ribbon på samme bane i Tjekkiet..

”De fleste regnede nok ikke med at jeg kom til at køre mere i år efter styrtet i Tyskland for 14 dage siden, men jeg er klar og stillede til start fredag aften, men kunne godt mærke at jeg var lidt stiv i skroget,” fortæller Patrick Hansen fra en telefon, da vi fanger ham søndag formiddag, hvor han er på vej fra Tjekkiet til Polen for at køre sæsonens sidste løb.

I fredagens VM-løb nåede Patrick til semifinalen, men er sikker på at han var kommet med i finalen hvis han ikke havde det sidste styrt sidende i kroppen endnu.

Trods to store styrt er Patrick Hansen godt tilfreds med sæsonen hvor han slutter som en samlet nr. 6 i VM for U-21 kørere, han har vundet sølv i VM for U-21 hold og EM-guld i U-21 for hold.

Patrick Hansen tager endnu en sæson i U-21



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0