AnnonceLuk annonce




Billedserie: Studerende på speeddating

29-10-2018

De studerende fik 15 minutter til at sælge sig selv i. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

I dag blev der afholdt studiejob-event på Professionsskolen Absalon i Kalundborg, hvor studerende og virksomheder var på speeddatingSidste år lancerede Knowledge Hub Zealand og Kalundborg Rekrutteringsalliance et helt nyt koncept i Biotekbyen Kalundborg for at imødekomme de studerendes behov for et studiejob i byen.

Studiejobeventen i 2017 blev en stor succes, hvor alle studerende der ønskede et job fik et studiejob, og i alt 22 studiejobs i Kalundborg blev besat.

Mandag blev sidste års succes så fulgt op, hvor studerende som er på udkik efter et studiejob var på speeddating med virksomheder som bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark og Kalundborg Kommune.

De godt 30 studerende som var mødt op, fik mulighed for at præsentere sig selv og afholde korte jobinterviews med virksomhederne.

”Det er de internationale studerende som er landet for to måneder siden, og som ikke har en fod på arbejdsmarkedet, det er dem som vi prioriterer og hjælper, de danske studerende kan bedre selv lige ringe om et job på tanken, det er derfor vi gør noget ekstra for at hjælpe de internationale studerende,” fortæller Christian Beenfeldt fra Knowledge Hub Zealand, og fortsætter,

”Mange af de udenlandske studerende kan ikke få SU med mindre de har et studiejob mindst 10 timer om ugen.”

Til dagens event var der godt 20 studiejob til fordeling mellem de fremmødte studerende

Hver deltager fik 15 minutter til at sælge sig selv, inden klokken ringede og det var tid til næste runde.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0