AnnonceLuk annonce




Brand i speedbåd er formentlig påsat

13-03-2019

En stor speedbåd gik op i flammer tirsdag aften på en rasteplads på Bakkendrupvej. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En stor speedbåd gik op i flammer tirsdag aften på en resteplads på Bakkendrupvej. Branden er formentlig påsat.

Brandvæsnet blev tirsdag aften kl. 19.21, kaldt til rastepladsen på Bakkendrupvej, tæt på Fugledegård i St. Fuglede, hvor en stor speedbåd på en trailer stod i lys lue.

Det var forbipasserende som opdagede branden i båden, og ingen andre var i nærheden.

Der er ingen motor på båden ligesom båden er strippet for alle værdigenstande, selv spillet på traileren er afmonteret.

Branden må formodes at være påsat.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at båden har stået opmagasineret hos en vognmand, men er endnu ikke meldt stjålet.

Branden i speedbåden ligner en tilsvarende sag fra januar 2017, hvor en anden speedbåd gik op i flammer på en rasteplads mellem St. Fuglede og Lille Fuglede, kun tre kilometer fra tirsdagens brand.

Den båd var stjålet og motoren fjernet inden den blev stukket i brand.

Læs også: Speedbåd sat i brand på rasteplads



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0