AnnonceLuk annonce




Sol-country og amerikanerbiler trak folk til

21-09-2019

 

Af Jens Nielsen

Autentisk og iørefaldende country, sunget af Tamra Rosanes, der siden 70'erne har underholdt på den danske countryscene med et repertoire, der byder på klassikere krydret med egne værker, tak mange mennesker til p-pladsen hos Meny lørdag formiddag.

Kombinationen af autentisk og iørefaldende countrymusik, amerikanerbiler i lange baner, gratis kaffe, kage og flødeboller, havde fået mange til at møde op lørdag formiddag på p-pladsen hos Meny Kalundborg, hvor Tamra Rosanes, der har amerikanske rødder, stod på scenen i en tre kvarter gratis koncert.

”Jeg elsker amerikanske biler, jeg har selv rødder derfra,” sagde Tamra Rosanes fra scenen af den lille scenevogn der bringer kunstnerne rundt i landet.

Købmand Peter Egebæk og Meny personalet havde travlt med at dele kaffe, kage og flødeboller ud til kunderne i det flotte solskinsvejr.

Koncerten med Tamra Rosandes var den sidste i rækken af koncerter fra 'Gang i Danmark', som hele sommeren har gæstet Kalundborg med forskellige populære kunstnere, i samarbejde med Vores Kalundborg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0