AnnonceLuk annonce




Søstre åbner havnekiosk på Røsnæs

11-05-2019

Annemette Hansen og Lisbet Vistisen åbner havnekiosken på Røsnæs Havn. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Torsdag den 16. maj åbner den nye havnekiosk på Røsnæs Havn. Det er de to søstre Annemette Hansen og Lisbet Vistisen, som skal sælge is, pølser og kaffe.

Fredag blev det nye byggeri, Havkatten, på Røsnæs Havn indviet. Ud over kajakhotel og mødelokale rummer huset også en havnekiosk, en kiosk som åbner torsdag den 16. maj kl. 15 ved et lille traktement, med de to søstre, Annemette Hansen og Lisbet Vistisen ved roret.

Den nye havnekiosk får åbent hver weekend og alle helligdage, og fra midt i juli vil der være åbent hver dag i sommerferieperioden.

Fra havnekiosken vil der blive solgt is, kaffe, øl, vand, hjemmebagt kage, pølser, flæskestegssandwich og fiskefrikadeller.

”Jeg vil lave mine fiskefrikadeller som vi var berømte for på Edderfuglen, og så vil jeg også bage en gulerodskage, ellers bliver det meget is vi vil satse på, og de sommeraftener hvor vejret er godt vil åbningstiden være mere flydende, der er jo ingen grund til at lukke hvis der er kunder på havnen,” siger Lisbet Vistisen, som selv bor på Røsnæs og i flere år var forpagter af Café Edderfuglen ved Naturskolen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0