AnnonceLuk annonce




Sørgelige forhold for cyklister i Kalundborg.

13-09-2017

Flere SF'ere kørte fra Tømmerup Skole til Kalundborg midtby i går for at tjekke forholdene på cykelstierne. Privatfoto.

Læserbrev:

I går, den 12.9. cyklede en håndfuld SF’ere fra Tømmerup Skole til Kalundborg centrum, for på egen hånd at vurdere forholdene på skolevejen til Tømmerup skole og den østlige indfaldsvej til Kalundborg. Holdet blev anført af spidskandidaten til kommunalvalget, Thomas Malthesen Hiorth og tidligere borgmester Tommy Dinesen. Det var et trist syn. Fra nærmest ikke eksisterende cykelstier i Tømmerup til hullede og forfaldne stier på Holbækvej, hvor der var stor tvivl om, hvorvidt der var tale om en cykelsti eller et fortov.

Ikke overraskende holdt der rigtig mange biler på parkeringspladsen foran rådhuset; det er nemlig ikke særlig indbydende at cykle dertil! Vi hører gang på gang vores lokalpolitikere snakke om etablering af cykelstier, men faktum er, at der i hele kommunen er opført 1.200 meter cykelsti på otte år. Gode forhold for cyklister er afgørende for folkesundheden, miljøet, turisme og vores alle sikkerhed. Lad os få prioritet dette område op nu!

Kristina Püschl, Formand SF Kalundborg



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0