AnnonceLuk annonce




Socialdemokratisk fornyelse.

26-05-2020

Læserbrev

Socialdemokratisk fornyelse?

Jeg vil erindre om at, den offentlige debat om ny spidskandidat i socialdemokratiet i Kalundborg blev startet af partiets bestyrelse i Nordvestnyt, da den, uden at orientere Gunver Jensen om sagen, meldte ud at den havde valgt Tina Beck-Nilsson som ny spidskandidat.

Som sådan var den adfærd i overenstemmelse med det som skete ved sidste valg, fire år tidligere, hvor den daværende (stort set samme) bestyrelse arbejdede på livet løs på at komme af med ”de gamle røvhuller”.

Jeg tillod mig i mit læserbrev at pege på, at Gunver havde brugt så meget af sin tid og energi for at fremme partiets sag – mere end 25 år - og så kasserede bestyrelsen hende som et brugt stykke papir,  uden et ord. Det repræsenterer for mig en uanstændig, sygelig kultur, som også var kendt ved forrige valg.

Når man nu læser i Nordvestnyt at valget af spidskanidat i socialdemokratiet står mellem erfaring og fornyelse bliver man forstemt.

Fornyelse?

Hvor skulle den komme fra?

De socialdemokrater, der står bag Tina repræsenterer en samling af gamle pensionerede mænd og levebrødspolitikere, der var været lige så længe i partiet som ”De gamle røvhuller” de selv taler om.

De socialdemokratiske værdier repræsenteres i denne sag af Gunver Jensen.

Jeg kender ikke Tina Beck-Nilsson. Men hvad står hun for? Hun har ikke offentlig givet udtryk for nogen som helst politisk holdning eller målsætning, men har affærdiget alle spørgsmål herom.

Til gengæld har hun har klart vist en stor svaghed ved at vælge den gruppe  af rådgivere, hun støtter sig til .

Jeg er ikke med til at afgøre denne sag. Det gør medlemmerne. Men jeg har brugt 20 år af mit liv for at arbejde for partiets sag i Kalundborg og tillader mig derfor disse synspunkter.

Jeg er socialdemokrat af hjertet, ja, men under ingen omstændigheder sammen med dem, der tegner bestyrelsen i Kalundborg.

Kaj Buch Jensen

Bakkehaven 21

4400 Kalundborg



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0