AnnonceLuk annonce




Smuglerskib bordet af politiet – til kaj i Kalundborg

16-02-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Det fragtskib, som lørdag er blevet bordet af dansk politi, lagde sent lørdag aften til i Kalundborg, hvor de anholdte kom i land og blev kørt væk i busser.

Et fragtskib er lørdag blevet bordet af politiet i havet syd for Falster - og alle ombord er anholdt.

Samtidig er tre andre personer blevet anholdt på Langeland, efter skibet Duncan Island tidligere på dagen angiveligt læssede et større parti narkotika af i havet til en mindre motorbåd, ført af to udenlandske mænd, i farvandet nord for Langeland.

I alt alt er 27 personer anholdt.

Efterfølgende er det 178 meter lange og 25 meter bredde fragtskib Duncan Island, blevet sejlet til havnen i Kalundborg, hvor med hjælp fra to slæbebåde det lagde til kaj kl. 00.30 lørdag aften.

Her er hele besætningen i busser blevet kørt mod København, og i dag søndag skal de fremstilles i grundlovsforhør.

Duncan Island er indregistreret i Bahamas og stikker 9 meter, derfor blev det Kalundborg som blev valgt at sejle til.

Det er uvist, om alle 24 personer ombord, herunder kaptajnen, har kendt til smuglingen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0