AnnonceLuk annonce




Smid ikke affald i naturen.

06-03-2020

Læserbrev:

Smid ikke affald i naturen!

Jeg har efter tre måneder i Nytteindsatsen gjort en indsats for, at mindske affaldet i vejkanter og skovområder, og været ganske glad for, at have gjort en forskel sammen med resten af teamet. Dog er der én ting, som godt kan frustrere os, og som kræver noget af os alle hver især, når vi færdes rundt omkring i kommunen.

Det er ingen hemmelighed, at mange smider plastickopper, dåser, smøgpakker m.v. ud af vinduet, når de kører. Nogle smider endda disse ting de samme steder, når de kører, for vi har med få meters mellemrum fundet præcis det samme cigaretmærke og de samme dåser, typisk de såkaldt tysker-dåser (uden pant). Glasflasker findes også knuste - og her er det til fare for vores firbenede venner, hundene.

I en tid hvor alle taler om natur, miljø og klima kan det godt undre, at affaldet fra et McDonald-besøg lander ude på landet her i kommunen, når nærmeste filialer er enten Holbæk eller Slagelse. Det må være muligt, at gemme dette i bilen, og smide det ud, når man kommer hjem.

Sæt pris på nytteindsatsen - tid til mere...

Ligesom der vaskes skilte, og ordnes bænke, så klares mange gode opgaver til gavn for os alle. Men der kunne blive tid til mere, hvis vi alle var mere opmærksomme på, at vejkanter og skove IKKE er nogen skraldespand. Enkelte rastepladser har sågar været dumpingsted for voksenbleer og andre ting, som kan tiltrække skadedyr til området - og her er der en konkret sygdomsrisiko, som er værd at tage meget alvorligt.

Derfor: lad os vise lidt samfundssind, og brug skraldespandene rigtigt. Det vil lette arbejdspresset væsentligt, og befri ressourcer til andre nyttige opgaver. På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Henrik V Blunck

Skibbrovænget 25 4400 Kalundborg



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0