AnnonceLuk annonce




Smadrede stor butiksrude og stjal dyr lampe

18-12-2020

På overvågningsbilleder fra Lysmesteren i Gørlev, kan man se gerningsmanden stående på tæer mens han klipper den dyre PH Kogle ned. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Lysmesteren i Gørlev har været udsat for indbrud hele to gange, senest torsdag aften, hvor en fræk tyv stjal en dyr Louis Poulsen lampe.

Natten til onsdag var forretningen Lysmesteren i Gørlev udsat for indbrud, hvor et udstillingsvindue blev knust og to bordlamper og en gulvlampe blev stjålet ved, at indbrudstyven rakte ind gennem den smadrede rude.

Torsdag aften var Lysmesteren så udsat for endnu et indbrud, her knuste indbrudstyven igen et af de store butiksvinduer kl. 19.07, steg ind gennem glasskår og, stående på tæer, klippede han en PH Kogle, ned fra loftet.

Den ikoniske PH Kogle koster i udsalg hele 59.000 kr.

Indbrudstyven, som måske er den samme ved begge tyverier, er tilsyneladende helt kold og fræk. Tyveriet torsdag, skete først på aftenen lige ud til rundkørslen i Gørlev, hvor der er masser af trafik, lige som der er mange mennesker på parkeringspladsen ved supermarkedet lige over for, men det var han tilsyneladende helt ligeglad med.

På overvågningsbilleder fra Lysmesteren kan man se hvordan en mand træder ind gennem den knuste rude og stående på tæer, klipper den dyre lampe ned.

Overvågningsbillederne bliver nu overdraget til politiet, som så skal forsøge at finde gerningsmanden.

Signalement af gerningsmanden: Mand, 17-22 år, 165-170 cm. Spinkel af bygning. Iført mundbind, sort hættetrøje, sorte bukser, kasket og sorte sko.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0