AnnonceLuk annonce




Slut med at købe billetter, 7-Eleven lukker

04-12-2017

7-Eleven på Kalundborg Station lukker 31-12. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

7-Eleven kiosken på Kalundborg station lukker den 31. december, dermed er det også slut med at forny tog og buskort.

Når kalenderen runder 1. januar 2018 er det helt slut med at købe franske hotdogs, kaffe, wienerbrød, aviser, blade og billetter i 7-Eleven kiosken på Kalundborg station. Kiosken lukker og alle ni medarbejdere er sagt op.

Lukningen skyldes faldende omsætning, både på kioskvarer og på billetter. I dag bruger de fleste rejsende enten computeren eller en App på telefonen for at købe billetter.

Fremover skal billetter og rejsekort købes og fornyes i en billetautomat på stationen, men for buspassagerer som ikke er vandt til at bruge en computer bliver det en del mere besværligt.

”Det bliver buskortene der bliver det største problem, de almindelige tre måneders kort, der skal man fremover til Holbæk eller Slagelse for at forny dem, eller via internettet”, forklarer de ansatte i kiosken.

Og især den ældre del af passagererne har måske svært ved at forny buskortet over internettet, og bliver derfor nødt til at tage turen til en af nabobyerne, hvis ikke der kan findes hjælp fra familien.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0