AnnonceLuk annonce




Skypumpe væltede campingvogne og træer

13-09-2017

Flere træer er væltet i forbindelse med at en skypumpe ramte Bjerge Sydstrand onsdag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En skypumpe ramte en campingplads og et sommerhusområde ved Bjerge Sydstrand, onsdag aften. Flere campingvogne og træer er væltet.

”Det lød som om der kom et eksprestog nede fra vandet”, fortæller en sommerhusejer som oplevede den skypumpe som ramte Bjerge Sydstrand onsdag aften.

Skypumpen kom med stor kraft fra vandet og ramte ind lige midt i Bjerge Sydstrand Camping, hvor to campingvogne væltede, en række af fortelte er flået fra hinanden og rigtigt mange løsdele, som borde og stole lå spredt over store dele af campingpladsen.

På vejene ved siden af campingpladsen er der bl.a. væltet et lille annekshus, flere træer er væltet og har bl.a. lavet skade på mindst to sommerhuse.

Mange mindre træer og læhegn er ligeledes væltet i forbindelse med at skypumpen gik gennem området.

Indsatslederen fra Vestsjællands Brandvæsen har været igennem området og undersøgt om der var eventuelt tilskadekomne, det er der heldigvis ikke, der er kun tale om materiel skade, men det kan jo være slemt nok for dem som er ramt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0