AnnonceLuk annonce




Skuespiller fra Kalundborg med i Netflix-serie

09-11-2016

Linnea Berthelsen fra Kalundborg spiller med i næste sæson af Netflix-serien Stranger Things. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Den unge skuespiller Linnea Berthelsen fra Kalundborg spiller med i næste sæson af Netflix-serien Stranger Things.

Når sæson 2 af Netflix-serien Stranger Things bliver tilgængelig i 2017, bliver det med et Kalundborg aftryk. Skuespiller Linnea Berthelsen der stammer fra Kalundborg skal nemlig spille den nye rolle som 'Roman' ifølge Entertainment Weekly.

Ifølge Netflix er 'Roman' en følelsesmæssigt skadet ung kvinde, der har lidt et stort tab som barn. Hun bor ikke i selve Hawkins, som er den by, serien kredser om.

Linnea Berthelsens rolle er gennemgående i sæson 2, så man kan altså se hende i mere end bare et enkelt afsnit.

Sidste år blev Linnea Berthelsen optaget på én af de mest prestigefyldte skuespillerskoler i London, East 15 Acting School. Faktisk var hun én af de kun 16 elever, der blev valgt ud blandt 3000.

Linnea Berthelsen er opvokset i Kalundborg, hvor hun har gået i skole på Rynkevangskolen, Herredsåsen og senere gymnasiet. Efter gymnasiet rejste hun blandt andet til Kina, hvor hun underviste i et halvt år. Efter Kina rejste hun til Australien, New York og Californien.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0