AnnonceLuk annonce




Stor interesse for den nye Skoda ENYAQ iV

12-05-2021

Bilsælger Mathias Jakobsen hos Hansen Biler på Slagelsevej i den helt nye Skoda ENYAQ iV, som han allerede har solgt 10 af. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hansen Biler i Kalundborg inviterer til premieredage på den helt nye el-bil Skoda ENYAQ iV, som leveres inkl. 5 års service- og reparationsabonnement.

Skoda forhandler Hansen Biler på Slagelsevej har allerede solgt 10 af den helt nye el-bil Skoda ENYAQ iV uden kunderne overhovedet har set eller prøvet den.

Og mønstret er det samme i resten af landet, 1400 ENYAQ iV er forudbestilt, og nu kan de nye bilejere godt glæde sig, sammen med andre som er interesseret, for nu kommer Skodas første rene el-bil på markedet og kan opleves til såkaldte premieredage fra den 17. maj til 4. juni.

Skoda tilbyder en håndfuld modelvarianter, hvoraf to er ekstra tilpasset danske forhold.

"Vi forventer os rigtigt meget af den nye ENYAQ iV, vi har allerede solgt 10 inden kunden har set bilen, og mange skal ringes op nu hvor den er kommet til Kalundborg," fortæller Mathias Jakobsen fra Hansen Biler.

Standardudstyret omfatter bl.a. interiørtemaet Studio, digitalt cockpit, 10” infotainmentskærm, Climatronic-klimaanlæg med 2 zoner, multifunktionsrat, 2 USB-C porte i midterkonsollen foran, Lane Assist, Traffic Sign Recognition, Apple CarPlay, KESSY Go - nøglefri start/stop-funktion, ISOFIX-beslag i både passagersædet foran og i bagsædet samt Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser ENYAQ iV, hvis der kommer trafik forfra ved venstresving.

Elbil med masser af plads til lav pris

Priserne starter lige under 300.000 kr., og til den pris får man en ekstraordinær rummelig elbil, hvor pladsen i kabinen kæmper over sin vægtklasse. ENYAQ iV er nemlig lige så rummelig som Skodas største SUV, KODIAQ, selvom den ikke er længere end OCTAVIA, og ENYAQ iV har et bagagerum på hele 585 liter.

Danskerfavorit med kraftigere elmotor og mere udstyr

Trods den lave introduktionspris på ENYAQ iV 50 forventer Skoda Danmark, at mange købere går et trin op og vælger ENYAQ iV 60. Her får man både en kraftigere elmotor, hurtigere opladning hjemme, længere rækkevidde, mere udstyr og mulighed for anhængertræk. Både ENYAQ iV 60 og ENYAQ iV 80 må trække 1.000 kg anhænger med bremser.

Topmodel med rækkevidde på op til 536 km

ENYAQ iV 80 er topmodellen, indtil ENYAQ iV 80x og ENYAQ iV RS kommer til efteråret. Går man efter længst mulig rækkevidde på en opladning, behøver man ikke vente på de firehjulstrukne modeller, for med en rækkevidde på op til 536 km (WLTP) har ENYAQ iV 80 den længste rækkevidde af alle ENYAQ iV-modellerne, og har samtidig også mest standardudstyr.

Inkl. 5 års Service- og Reparationsabonnement

Skoda lægger vægt på, at det skal være både trygt og nemt at køre elbil. Derfor bliver alle ENYAQ iV solgt inklusive et Service- og Reparationsabonnement 5 år/100.000 km. Altså skal man som ejer af en ENYAQ iV ikke bekymre sig om udgifter til serviceeftersyn og eventuelle reparationer mange år frem.

Ligeledes kan man slippe for at bekymre sig om opladning, for sammen med ENYAQ iV kan man få en standardinstallation af en ladeboks fra Clever til en særlig tilbudspris.

Den helt nye Skoda ENYAQ iV kan opleves hos Hansen Biler på Slagelsevej i Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0