AnnonceLuk annonce




Skær det mest kreative græskar

20-10-2020

Købmand Peter Egebæk sammen med Ditte Julie Rosendahl-Kaa fra Gliimt, klar til at sætte gang i græskar-eventen på lørdag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lørdag d. 24. oktober afholder Vores Kalundborg en konkurrence for børn om, at skære de mest kreative græskar. Meny donerer 100 græskar til eventen.

Vores Kalundborg sætter gang i halloweenstemningen i midtbyen på lørdag, hvor børn mellem 3 og 12 år er velkommen på Solskinspladsen mellem kl. 10.30 og 14, hvor der vil være mulighed for at udfolde sine kreative evner, når der skal skæres i græskar.

Børnene vil blive delt op i to kategorier: 3-7 år og 8-12 år, og der er plads til 6 børn ad gangen.

Der vil blive stillet telt op, hvor De Grønne Pigespejdere vil hjælpe børnene med at være kreative med deres græskar, lige som der både er værktøj og masser af håndsprit.

Meny Kalundborg har doneret 100 græskar til eventen, og de udskårne græskar vil efterfølgende blive udstillet i Kordilgade for at skabe den rette halloween stemning.

Der er præmier til de mest kreative græskar, sponseret af butikkerne Gliimt og Thranes Legetøj i Kordilgade, og det er Ditte Julie Rosendahl-Kaa fra Gliimt og Mette Thrane fra Thranes Legetøj, som er dommer i konkurrencen.

Præmierne uddeles hos Meny lørdag kl. 14.30.

Allerede nu er der pyntet op i Kordilgade, det er elever fra Årby Skole som har været forbi med halloween pynt.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0