AnnonceLuk annonce




Sigtet for narkotikabesiddelse

28-09-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag aften ved spisetid standstede Midt- og vestsjællands Politi en bil, og føreren blev efterfølgende bl.a. sigtet for narkotikabesiddelse.

På Eskebjergvej i Kalundborg blev en billist standset af politiet lørdag aften kl. 18.50. I bilen sad en 19-årig mand fra Jerslev, som kørte i en bil, selvom han ikke havde gyldig førerret. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. 

Politiet mistænkte imidlertid, at den 19-årige var i besiddelse af narko, så bilen blev ransaget. Her fandt patruljen 6,7 gram skunk (hash) fordelt i fem poser. Han blev derfor sigtet for narkobesiddelse, og de ulovlige stoffer beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 19-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagerne.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0