AnnonceLuk annonce




Sigtet for at tale nedladende til politiet

30-10-2020

Af Jens Nielsen

En yngre mand blev torsdag sigtet for at tale grimt til politiet ligesom han blev sigtet for ikke at have sit opholdskort med sig som påkrævet i udlændingelovgivningen.

Torsdag eftermiddag kl. 16.10 standsede en patrulje en personbil på Rugbjerg Alle i Kalundborg, hvori der befandt sig i alt fire yngre mænd fra Kalundborg.

De blev alle kontrolleret af politiet, men føreren af bilen – en 23-årig mand fra Kalundborg – havde ikke sit opholdskort med sig som påkrævet i udlændingelovgivningen. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af udlændingeloven, hvilket han blev så sur over, at han flere gange ytrede sig nedladende med et seksuelt ordvalg om politibetjentene.

Det medførte yderligere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale af politiet. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0