AnnonceLuk annonce




Sigtet for at overtræde corona-forbud

02-04-2020

Af Jens Nielsen

Midt- og Vestsjællands Politi sigtede onsdag aften to spisende gæster og et serveringssted i Høng, for overtrædelse af corona-lovgivningen.

Onsdag aften kontrollerede en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi et spisested i Høng.

Her traf politiet to spisende gæster ved borde på stedet. Politiet vurderede, at der var tale om en overtrædelse af corona-lovgivningen, så to mandlige gæster på 18 og 37 år samt selve serveringsstedet blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen. De kan nu forvente en bøde som afgørelse på sagen, og politiet vejledte både gæster og den ansvarlige på serveringsstedet om gældende lovgivning.

Bødestørrelsen er på kr. 1500,- pr. gæst og kr. 5000,- til spisestedet.

Politiet havde fået en anmeldelse om, at en anden restauration i Høng skulle have åbent og måske servere for kunder på stedet trods forbud herimod i medfør af lovgivningen til hindring af smitte med coronavirus. Men her kunne betjentene dog konstatere, at stedet var lukket, og at der derfor ikke foregik noget ulovligt.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0