AnnonceLuk annonce




Sigtet for at give Politiet fingeren

24-09-2020

Af Jens Nielsen

En 27-årig mand kan se frem til en bøde for at give fingeren til en af færdselspolitiets kontroller i Kalundborg.

Onsdag omkring middag var færdselspolitiet i færd med at foretage hastighedskontrol med laserudstyr på Sydhavnsvej i Kalundborg.

Blandt de kontrollerede køretøjer var en varebil, der dog ikke blev målt til at køre for hurtigt, idet den mandlige fører tilsyneladende havde opdaget færdselspolitiets fartkontrol på stedet.

I stedet for markerede den mandlige fører sin utilfredshed med politiets tilstedeværelse ved at dytte og i øvrigt række sin ene hånd med en strittende finger ud gennem sidevinduet.

Færdselspolitiet kørte efter varebilen og fik den standset. Føreren var en 27-årig mand fra Vemmelev, der blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af sin adfærd, da han passerede politiets hastighedskontrol. Han kan nu se frem til en bøde som afgørelse på sagen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0