AnnonceLuk annonce




Shell på Sct. Jørgensbjerg åbner efter konkurs

25-03-2019

Tankanlæg og de to vaskehaller på Shell Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg åbner igen inden for 14 dage. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Shell på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg åbner op for benzinsalg og vask inden for de næste 14 dage. Shell Danmark overtager tankanlægget.

Shell tanken på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg har været lukket en lille uge grundet konkurs, men nu er der lys forude, i hvert fald for dem som vil tanke benzin og diesel, og vaske bil.

Shell Danmark overtager nemlig tankanlægget og de to vaskehaller og inden for 8 til 14 dage kan der igen tankes benzin og diesel ved standerne på Sct. Jørgensbjerg, oplyser den københavnske ejer af bygninger og erhvervsgrund.

Betaling for både vask og brændstof foregår med kort direkte ved standerne og vaskehallen, derfor bliver der indtil videre ingen bemanding på tankstationen.

Stor interesse

Hvad der skal ske med selve forretningen, er endnu ikke afklaret, men der er stor interesse for stedet, oplyser ejeren, flere har henvendt sig og er interesseret i at leje stedet, og der forhandles i øjeblikket med en mulig lejer.

Forretningen er i weekenden blevet tømt for alle varer, og kun inventaret står tilbage.

Shell tanken på Sct. Jørgensbjerg blev erklæret konkurs mandag i sidste uge, og indehaver Morten Weises livsdrøm faldt til jorden efter 10 år på stedet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0