AnnonceLuk annonce




Sensommervejr kulminerer med Havens Dag

04-09-2018

Medindehaver af Havecentret på Stejlhøj i Kalundborg, Bjarne Andersen, er, sammen med de øvrige medarbejdere, klar til at byde kunderne velkommen til Havens Dag på søndag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

På søndag d. 9. september er det Havens Dag, en begivenhed som fejres af alle landets havecentre, og selvfølgelig også i Havecentret på Stejlhøj i Kalundborg.

Sommeren har været meget solrig og tør, ikke just det mest ideelle vejr til at plante i, men nu er der kommet lidt vand, og vejret er stadig flot, derfor valfarter kunderne nu til Havecentret.

”Vi har rigtigt travlt, men er klar til Havens Dag på søndag, hvor der er en lang række af gode tilbud på planter, træer og løg, der er smagning af æbler og pærer, og så serveres der pandekager og kaffe,” fortæller medindehaver af Havecentret, Bjarne Andersen.

Hele ugen kan kunderne deltage i en konkurrence om et gavekort på 1.000 kroner og mange andre præmier.

Noget af det som medarbejderne i Havecentret har særligt travlt med lige, nu er salg af græsfrø. Sommerens varme har været meget hård ved græsplænerne, og derfor er det tid til at få sået græs på de bare pletter.

”Det er vigtigt at få lukket de huller, som er kommet i græsplænen med nye græsfrø, ellers kommer ukrudtet og tager over,” fortæller Bjarne Andersen.

På Havens Dag er der også mulighed for at købe friskplukkede danske æbler, og der deles selvfølgelig ud af gode råd om planter, træer og buske i kundernes egne haver.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0